Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

6. Bøssemagere. 299 Plads skulde anvises utallige, Skabe skulde kompo- neres, Tilsyn organiseres, Vaskerkoner indexer- seres osv. i en Uendelighed. Overalt raabtes paa Christensen, overalt var han tilstede, bøjelig og raadsnar, men ogsaa kraftig og energisk, og haarde Sammenstød vare ikke altid til at undgaa. Dag og Nat sled han utroligt; det gjaldt for ham om ikke alene at bringe Orden i et Kaos, men om at skabe et skjønt Hele. Opgaven syntes til sine Tider næsten umulig; men dog besejrede han alle Hin- dringer, og da Udstillingen 13. Juni 1872 aab- nedes, erkjendtes det med Enstemmighed, at den var arrangeret med Dygtighed og Smag. Hullet ved Vesterbro, som mange spottende havde kaldt den Plads, Christensen havde udset til den, viste sig i Besiddelse af eminente Egenskaber til at give en fyldig Udsigt over Udstillingens Midtpunkt, dei pragtfulde Glassal, som man strax ved sin Indtræden saå ud over, og Christensen var med ét Slag bleven en betydelig Mand.« Da Rejsegildet for Industriforeningsbygningen blev holdt 10. Maj 1871, sagde Christensen i Hoved- talen: »Hvad Universitetet og den polytekniske Lære- anstalt ere for dem, der dyrke Videnskaberne, for dem, der uddanne sig til Embedsmænd og til Vej- ledere for Folket og Ungdommen, hvad Kunstakade- miet er for dem, der uddanne sig for Kunsten, hvad Landbohøjskolen er for Landbrugeren, skal dette Hus med Guds Hjælp blive for dem, der arbejde i In- dustriens Tjeneste, navnlig til Oplysning, Støtte og Vejledning for dem, som føle Trang dertil, og som selv ville arbejde fremad.« Han havde paa denne Maade udtrykt sit Haab om, at den Bygning, som