Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

306 Henvisninger og Anmærkninger. handlinger: 1) Skagen og Gammel-Skagen, 2) Aalbæk og Klitlund—Strandby—Frederikshavn, 3) Aalsgaard med Bo- derne og Ellekilde, 4) Humlebæk, 5) Gilleleje og 6) Hirts- holm, Bangsbostrand — Vesterby og Østerby (Læsø). 36. Dannebrog for 9. Februar 1895. 37. P. Vil lu ms en har udarbejdet: »Beskrivende Katalog over Dansk Fiskeriforenings Modelsamling«. Den om- fatter foruden en Indledning og en Slutning 7 Afsnit: 1) Bundgarn; 2) Ruser; 3) Nedgarn; 4)Vaad: 5) Krogred- skaber; 6) Stangeredskaber og 7) forskjellige Redskaber og Gjenstande. Af »Dansk Fiskeriforenings Smaaskrifter« er C. G. Joh. Petersens om at gjøre Fiskegarn hold- bart benyttet i en Note, S. 36 f.. De øvrige, der alle ere udarbejdede af Konsulent Arthur Feddersen, vedrøre nærmest Ferskvandsfiskeriet. IL 1. Kr. Erslev: Oversigt over Middelalderens Historie I, S. 101 og 2, S. 63. G. Bang: Marco Polo (Folkelæsning Nr. 207), S. 25 f. 2. Alfreds Gjengivelse af Ottars Rejseberetning er meddelt i Oversættelse i P. A. Munch: Det norske Folks Historie 1. Afd., 1. Del, I, S. 608-11. 3. Rembert: Ansgars Levned, Kap. 24 og 27. Smign. P. A. Fengers Oversættelse, S. 64 f. og 75. 4. Adam af Bremen, fjerde Bog, Kap. 1, 4, 5 og 7. 5. A, D. Jørgensen har i Pragtværket »Danmarks Riges Historie« (VI, S. 68) opkastet det Spørgsmaal: »Hvor er det muligt, at der trods alt, hvad der kan og maa siges denne Tid (1814-39) paa, for saa mangfoldige har hvilet en Glands over den, som ingen senere og rigere har for- maaet at fordunkle; og hvorledes kunde denne Konge (Frederik 6.) til Trods for de mange Misgreb og sin be- grændsede Evne, knytte sit Folks Hjerter til sig som ingen anden og bevare dets Kjærlighed uforandret efter sin Død?« Og han har givet dette Svar paa Spørgs- maalet: »Tingen er den, at der i hin Alder trods alt var en Lykkefølelse over Samfundet, som senere i store Dele af Folket veg Pladsen for Misnøje, Kamp og Split-