Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Henvisninger og Anmærkninger. 307 telse. Dette sidste er Vejen til Fremgang og Udvikling; men det er ikke altid Vejen til personlig Lykke og Livs- glæde. Hine Forhold havde deres stærke Lyssider, som alt Samtiden ofte skjønnede paa og den nærmeste Efter- tid stærkt fremhævede. Var der Fattigdom, saa var der dog ingen egentlig Nød; det var billigt, endog meget billigt at faa Brødet, og man hørte aldrig Tale om Hungersnød som i saa mange andre Lande. Det var i et af de værste Aar (1820), Grundtvig kunde synge: »Hos Danske dog findes det daglige Brød ej mindre i Fattig- mands Hytte«, og han tilføjede: »og da har i Rigdom vi drevet det vidt, naar faa har for meget og færre for lidt!“ Og den Nød, som fandtes, var en fælles Skjæbne; derfor føltes den ikke, som det vilde have været Til- fældet, hvis Rigdom og Overdaadighed havde staaet ved Siden af de trange Kaar. Nøjsomhed og Tilfredshed kunde anbefales af de højest stillede; thi alle fik rig Lejlighed til at øve disse Dyder. Hjælpsomhed og det ædle Brodersind, der saa ofte glemmes, hvor der er Over- flod, men er Fattigdommens Smykke, gav sig mange og smukke Vidnesbyrd; det godmodige danske Lune gav smaa Forhold en egen Hygge.« Det er en saadan Hygge i trange Tider, som Husfliden var med til at frem- kalde. 6. W. Hjort: N. G. Blædel. Et Livsbillede, S. 29. 7. H. F. Feilberg: Dansk Bondeliv (Folkelæsning Nr. 168), S. 112—16. Her fortælles meget morsomt om et Danse- gilde, der afsluttede »Skagningen« af Hørren. 8. C. Nyrop: Camillus Nyrop, S. 12 f. 9. Smstds., S. 3, Anm. 10. M. Goldschmidt: Poetiske Skrifter, II, S. 107—12. 11. M. Goldschmidt: Livs Erindringer og Resultater, I, S. 109 f. 12. O. J. Rawert: Beretning om Industriens Tilstand i de danske Provinser. 1820. 13. Se dette Skrifts første Del (Folkelæsning Nr. 200), S. 163 f. 14. Smstds., S. 63- 69. 15. N. C. Rom: Den danske Husflid, 1871, S. 173 f. 16. Smstds., S. 424—30. 17. Smstds., S. 133-39. 18. Søndagsbladet for 28. Februar 1897.