Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

308 Henvisninger og Anmærkninger. 19. N. C. Rom: Den danske Husflid, S. 433 f. 20. Smstds., S. 52—34. 21. Smstds., S. 281—3. 22. Smign. denne Bogs første Del (Folkelæsning Nr. 200) S. 156- 160 (om Henning Schroll). 23. N. C. Rom: Den danske Husflid, S. 234. 24. Smstds., S. 200 f. 25. Smstds., S. 156—61. 26. Søndagsbladet, 1897, S. 58. Her er ogsaa meddelt det mærkelige Træf, at Eriksen og hans Hustru havde samme Fødselsdag og samme Fødeaar, og at oven i Kjøbet deres Fødebyer havde samme Navn, Diernisse, skjønt hans laa i Sønderjylland og hendes paa Fyn. 27. Ifølge »femte Aarsberetning« om Fortsættelsesskolen af 1892 omfatter Undervisningen i Skolekøkkenet (Ole Suhrsgade 14, Kjælderen): »Tarvelig Madlavning, Ren- gjøring, Vask, Regnskabsførelse, Borddækning, spæde Børns Ernæring og Pleje, lidt Sundhedspleje og Sygepleje i Hjemmet, hvortil er knyttet Tilberedningen af forskjellig Sygemad. Desuden gjøres Eleverne bekjendte med Føde- „midlernes Beskaffenhed, gode og daarlige Varer, deres Pris og Næringsværdi og disses Forhold til hinanden, samt Fødemidlernes Behandling i Køkkenet og deres Konservering.« 111. 1. V. Hugo: Notre-Dame-Kirken i Paris, V, 2. Dr. Fr. von Bezold skriver om Tyskland (i Onckens Allgemeine Ge- schichte, III, 1, S. 36): »Tallet paa de gotiske Kirker og Kapeller, der stamme fra Aarhundredet før Reformationen, er Legio.« 2. Dr. Ludvig Keller: Die Reformation und die älteren Reformationsparteien. Leipzig 1885. I det af »Letter- stedtska Foreningen« udgivne »Nordisk Tidsskrift« er i 1897 optaget en Afhandling af C hr. V. Nielsen om »Bauhytterne«. 3. Gilderne ere sandsynligvis udsprungne af de fra Heden- old stammende Foreninger, som bare Navn af Fostbroder- skaber. Efter dem have de optaget en hel Række Regler.