Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

Henvisninger og Anmærkninger. 309 Joh. Steenstrup i Axel Kochs «Arkiv för nordisk filo- logi«, 1896, S. 122. 4. C. Nyrop: Fra Roskilde Smeddelavs Lade, 1886. Smign. samme Forfatters Foredrag ved det femte danske Indu- strimøde 1885 »om Forholdet mellem Mestre og Svende i Lavstiden«. 5. C. Nyrop: Kjøbenhavns Tømmerlav, 1887, er Hoved- kilden til det følgende. 6. »Bønhas« kommer af det tyske Navn paa et Loft (»Bühne«) og paa en Hare (»Hase«) og er fra først af brugt om en Skrædder, der ikke hørte til Lavet, og som, naar han blev forfulgt, gjemte sig som en Hare paa Loftet. 7. H. Schwanenflügel: Peter Andreas Heiberg, S. 242 f og 259 f. 8. R. Petersen: Henrik Steffens, S. 39 ff. IV. 1. Sophus Müller: Vor Oldtid, S. 181. 2. Oskar Montelius: Sveriges hedentid, 1877, S. 317. 3. V. Boye i Tidsskrift for Kunstindustri, 1887, S. 151 f. 4. P. Lauridsen har i Aarbøger for nordisk Oldkyndiglied og Historie, II, 11, S. 97—170 skrevet en Afhandling »om gamle danske Landsbyformer«, hvori han gjør op- mærksom paa »Solskiftet« som en Regulering af de middelalderlige Landboforhold, der kan formodes at have virket paa en lige saa indgribende Maade som Udskift- ningen i forrige Aarhundrede. Bo- eller Hovedtoften kom til at staa i Spidsen for den Jord, der dannede et Bol; som Hoved knyttede den alle de mange spredte Led sammen til Bolsenheden, og ved sit Sted i Byen tjente den som Rettesnor ved Agrenes Uddeling. I Byplanen havde den en bestemt Beliggenhed imod Solen; den kunde ligge Solen nærmest, det vil sige være Nr. 1 i Rækken fra Syd til Nord eller fra Øst til Vest; den næste blev da Nr. 2 o. s. v. Gaardens Nummer kaldtes dens Solfald. Beliggenhed eller Nummer afgjorde Loddernes Solfald eller Følgerække fra Syd eller fra Øst, eftersom Aasene paa Byvangene vare rebdelte. — Her- efter synes Beliggenheden over for Verdenshjørnerne, som