Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje
Forfatter: Ludvig Schrøder
År: 1897
Serie: Anden Række.
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 338(489)Sch gl.
Med 58 Figurer, 2 Kort i Texten og 1 stentrykt Kort.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Henvisninger og Anmærkninger.
309
Joh. Steenstrup i Axel Kochs «Arkiv för nordisk filo-
logi«, 1896, S. 122.
4. C. Nyrop: Fra Roskilde Smeddelavs Lade, 1886. Smign.
samme Forfatters Foredrag ved det femte danske Indu-
strimøde 1885 »om Forholdet mellem Mestre og Svende
i Lavstiden«.
5. C. Nyrop: Kjøbenhavns Tømmerlav, 1887, er Hoved-
kilden til det følgende.
6. »Bønhas« kommer af det tyske Navn paa et Loft (»Bühne«)
og paa en Hare (»Hase«) og er fra først af brugt om en
Skrædder, der ikke hørte til Lavet, og som, naar han
blev forfulgt, gjemte sig som en Hare paa Loftet.
7. H. Schwanenflügel: Peter Andreas Heiberg, S. 242 f
og 259 f.
8. R. Petersen: Henrik Steffens, S. 39 ff.
IV.
1. Sophus Müller: Vor Oldtid, S. 181.
2. Oskar Montelius: Sveriges hedentid, 1877, S. 317.
3. V. Boye i Tidsskrift for Kunstindustri, 1887, S. 151 f.
4. P. Lauridsen har i Aarbøger for nordisk Oldkyndiglied
og Historie, II, 11, S. 97—170 skrevet en Afhandling
»om gamle danske Landsbyformer«, hvori han gjør op-
mærksom paa »Solskiftet« som en Regulering af de
middelalderlige Landboforhold, der kan formodes at have
virket paa en lige saa indgribende Maade som Udskift-
ningen i forrige Aarhundrede. Bo- eller Hovedtoften kom
til at staa i Spidsen for den Jord, der dannede et Bol;
som Hoved knyttede den alle de mange spredte Led
sammen til Bolsenheden, og ved sit Sted i Byen tjente
den som Rettesnor ved Agrenes Uddeling. I Byplanen
havde den en bestemt Beliggenhed imod Solen;
den kunde ligge Solen nærmest, det vil sige være Nr. 1
i Rækken fra Syd til Nord eller fra Øst til Vest; den
næste blev da Nr. 2 o. s. v. Gaardens Nummer kaldtes
dens Solfald. Beliggenhed eller Nummer afgjorde
Loddernes Solfald eller Følgerække fra Syd eller fra Øst,
eftersom Aasene paa Byvangene vare rebdelte. — Her-
efter synes Beliggenheden over for Verdenshjørnerne, som