Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

32 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. Mænd begyndte han saa at handle med Sild. De sejlede over til Limfjorden og kjøbte ferske Sild, som de derpaa solgte i Kjøbenhavn og andre Ste- der. Det blev efterhaanden ikke saa faa Baade, der besejlede Kattegat i dette Ærende. Men det kunde ikke betale sig, da det gik tilbage med Sildefangsten i Limfjorden, og saa tog man for Alvor Hjemmefiskeriet op, og dette blev efterhaan- den mest øvet ved Drivgarn. Fiskerne i Tidsvilde, Gilleleje, Hornbæk og Aalsgaard benytte mest Næringerne som Sættegarn. I Gilleleje bruges en indstroppet Sten for hver Ende af Garnlængden og en Tønde paa den inderste Ende; ikke sjælden finde de deres Garn J/2 til 3/4 Mil borte fra den Plads, hvor de have sat dem, idet Strømmen, naar den er haard, kan flytte Ste- nene, hvormed de ere fortøjede. Fiskerne i Horn- bæk have ved hver Ende af Garnlængden et Dræg eller Anker, som sikrer dem, at de altid kunne finde deres Garn, hvor de have sat dem. Det er værd at komme til Stede en Morgen først i September, naar Gillelejefiskerne vende hjem med deres Sildebaade. Oklinger, Kvinder og Børn fra Lejet ere da til Stede for at faa Underretning om Udbyttet af Fangsten, og naar den er bragt i Land, hjælpe de til at rede Sildene ud af Garnene, rense og vaske disse og hænge dem op, saa de kunne blive tørre, til de om Aftenen atter skulle sættes ud. Fiskehandlerne have givet Møde for at kjøbe, hvad der er fanget, pakke det i Kasser med lidt Salt og med Is og derpaa kjøre det til nær- meste Jærnbanestation. >Hvor mange Ole?« lyder Spørgsmaalet for hver Baad, der for fulde Sejl svin ger ind forbi Havnemolen; i Gilleleje brugpr man