Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Vor Tids Sildefiskeri og Sjællands Nordkyst. 33 Flertalsformen »Ole« for »01«. »Hvad byder De for Olen?« spørger Ordføreren for et Baadelav Fiskehandleren, og naar der er kommen et Bud. sei han sig om: skulde der ikke være en anden, der vil byde mere? Imellem Fiskerne og deres Slægtninge, Fiskehandlerne og deres Betjente, fær- des saa de fremmede, der opholde sig paa Stedet for at styrke deres Helbred ved den friske Strand- lult eller ved Badene. Af saadanne Gjæster er der adskillige, men dog flere i Hornbæk, Aalsgaard og Fiskerlejerne imellem Helsingør og Kjøbenhavn. Naar man fortæller om de Fiskeres Liv, som bo ved den store Strand, er det naturligt at minde om. at der ikke blot er Fare knyttet til Udøvel- sen af deres daglige Næringsvej*), men tillige ikke sjælden Anledning til at vove Livet for at frelse skibbrudne. Danske Fiskere paa Nordsjællands Kyst have ved deres ædle Færd givet Anledning til et at vore ypperste fædrelandske Digterværker. Det var i 1775, at der strandede et Skib et Stykke vest for Hornbæk, hen imod det mindre Fiskerleje Villingebæk. Skibet førtes af en engelsk Skipper, Thomas Bruun, der skulde bringe en Lad- ning Byg til Skotland; han var selv sjette om Bord. Det var i en mørk, stormfuld Efteraarsnat, de løb paa Grund. Ved Daggry samledes Folk paa Strand- bi edden, og der blev gjort flere mislykkede Forsøg paa at komme dem til Hjælp. Én efter én af Skibsfolkene bukkede under for Hungør, Kuldø og Udmattelse; Styrmanden prøvede at svømme i Land, men fik Hovedet knust af en Vragstump; nu var *) Natten mellem 2. og 3. Oktober 1852 forulykkede 10 Fiskerbaade med ialt 47 Mand, hvoraf de fleste hørte hjemme i Lynæs”.