Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Vor Tids Sildefiskeri og Sjællands Nordkyst. 37 Skjønt de fleste Sild udføres hurtigst muligt af Landet, er der dog nogle Røgerier: paa Born- holm, i Holbæk, i Masnedsund, i Kjærteminde og endnu enkelte Steder. Man skjelner imellem Kold- Røgning af saltede Sild og den hos os alminde- lige Va r me-Røgning af saa godt som ferske Sild, dels »ganede« dels uganede. Udbyttet af Sildefiskeriet er meget for- skjelligt, som det kan ses af de Beregninger, der aarlig gjøres, men hvortil det er vanskeligt at skaffe et virkelig sikkert statistisk Materiale. Det er opgivet for Vandene inden for Skagen, Limfjorden undtagen, til i et Middelaar at give 1,006,040 01 til 729,258 Kroner eller i Gjen- nemsnit 72 Øre pr. 01. Men i 1893 gav det kun 836,736 01 til 565,430 Kroner eller 67 Øre pr. 01. Samme Aar gav Sildefiskeriet i Limfjorden 71,400 Kroner og uden forSkagen 3354 Kroner. Kiørboe regnede 1896, at Sildene indbragte omtr. 3/4 Million Kroner w. 5. Rodspættefiskeriet og Skagboerne. I vore Dage har Fiskeriet efter Fladfisk, men særlig da efter Rødspætter, faaet mere Betydning end Sildefiskeriet. Arendt Berndtsen fremhævede i sin Tid dets Vigtighed for Fladstrand (Frederiks- holdbarl« ytret Tvivl, om »Barkningen« gjør anden Nytte end »at farve Garnene med den Farve, man synes bedst om«. Efter sin Erfaring maa han ved Siden af omhyggelig Rensning og Tørring af Redskaberne anbe- fale at dyppe dem i Kultjære, der er gjort tyndt- flydende ved at blandes med kold Kreosotolje.