Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

36 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. sig noget ud i Havet. Og nu benyttedes det Vand, som løb til hver Side, idet Søerne slog ind imod Land. Med det lod de Baaden rutsje afsted; de naaede omsider ud til Fartøjet og fik Mandskabet reddet13. I Øresund er der endnu Sild, om end ikke som i gamle Dage. Her bruges Drivgarn ligesom i Flinterenden, Drogden og Kjøge Bugt; ved Slut- ningen af Fiskeriet anvendes Garnene som Sætte- garn. I Rødvig føres mange Sild i Land, der ligesom fra Kattegatskysten gaa med Jærnvejen til Korsør og derfra til Kiel, hvor der er store Røgerier. Før de gode Forbindelsesveje kom, kunde Landboerne faa Sild nok til at spise til deres Davre; nu er det en temmelig dyr Kost; men den bedre Indtægt bør være Fiskerne vel undt. Efteraars - Sildefiskeriet i Store Bælt kaldes »at drive Bælt«. I Steden for »Næringer« bruger man der ofte »Hankegarn«, der have Navn efter de Hanke eller Tovstykker paa indtil en Alens Længde, hvormed Garnet er fæstet til den øverste Sime. Man x driver« med dem fra Solnedgang til tidlig Morgen, i Avgust og noget ind i September nord for Sprogø, siden sydligere. — De bornholmske »Manser« ligne Hankegarnene. Sildegarnene ere nu i Regelen af Bomuld, men gjøres haarde ved den ene Gang efter den anden at »barkes« ved en tørret Saft af ostindiske Planter, der sælges under Navnet Kateku*). *) Dr G. C. Joh. Petersen har i et af »Dansk Fiskerifor- ening« udgivet lille Skrift: »Om at gjøre Fiskegarn