Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

4. Vor Tids Sildefiskeri og Sjællands Nordkyst. 35 En meget udsat Kyststrækning er den, som ligger vest for Gilleleje hen imod Spodsbjærg Fyr paa det nordvestlige Hjørne af Halsnæs. Her stran- dede for nogle Aar siden et stort tysk Handelsskib. Nordvesten drev det med ustandselig Kraft ind imod Land og satte det fast paa den yderste Revle, og der laa det nu og huggede. Skib og Ladning var det ikke muligt at redde; men Mandskabet skulde man prøve at hjælpe. Der var paa Stedet ingen Baad, der var stor og stærk nok til at gaa ud; først tre Mil derfra ved Liseleje var der en Stor- baad. Den blev kjørt til Sirandingsstedet. Saa stod Folkene foran det fraadende Hav og tog sig en lille Betænkningstid; det gjaldt jo om nu at vove Livet. »Ja — saa er det vel bedst, vi ta’r fat,« sagde en ung Mand og gik hen og stillede sig først ved Baaden. Hans Ord vakte ikke lidt Opmærk- somhed hos de andre. Dette unge Menneske havde nemlig et Aar i Forvejen ved et Forlis trukket sig tilbage. Han havde derfor ikke just været ugleset, men dog antaget for at være fej. Selv havde han følt sig skammærket og havde græmmet sig i Stil- hed: men nu mødte han frem: slap han end fra det med Livet, han vilde dog faa en Dravat, som nok kunde vaske ham ren. I samme Øjeblik, som han havde gjort det første Skridt, fulgte andre efter, og snart var der mer end nok. Ja, der opstod endog en Kappestrid, idet Fiskerne paa den Grund, hvor Strandingen var foregaaet, paastod, at de havde Ret til at være med fremfor de andre. Og nu begyndte det store Arbejde. Tværs paa 8øerne kunde de ikke styre Baaden; det var Under- gangen lige strax; men hvad saa? De fandt paa al bringe Baaden til et Sted, hvor Stranden skød