Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

5. Rødspættefiskeriet og Skagboerne. 43 I 1858 blev han Kontrollør ved Limfjordsfiske- rierne, og 1862 udnævntes han til Kammerraad. Han var højagtet, hvor han kom, ved sin retskafne og pligttro Vandel og ved sin bramfri Optræden. Det var ved hans Jubilæum i 1883, at Drachmann skrev sit Digt til ham 15. Der er en anden Skagbo, som har givet den samme Digter Æmnet til én af hans bedste Bøger, der udkom i Julen 1879: Lars Kruse. Denne Fisker er født 1830 og var fra sit 18. Aar til sin Død 1894 Deltager i Virksomheden for at bjærge skibbrudne Søfolk. Intet Menneske, han selv maaske mindst, har vidst Tallet paa de Gange, han har sat sit Liv i Vove, og paa de Menneskeliv, han har frelst. »Hver Gang Nødskuddet lød, var han paa Pletten, og hans rolige, klare Øje, hvorfra et vist Tungsind aldrig veg, vaagede over alle Forberedelser til det farefulde Togt ud mod Vraget. Han tog tavs sin Plads ved Roret, spejdede ud over det fraadende Hav, ind i den stormende Nat, og under hans Haand gled Baaden for kraflige Aaretags taktfaste Kraft frem mod Maalet — Maalet, der altid var: Mennesker i Fare.« Det var især Redningen af den svenske Skonnert Daphnes Mandskab den 27. December 1862, der bragte hans Navn paa alles Læber. Han selv har berettet saaledes om denne Daad. Redningsbaaden kæntrer, og 7 af dens Be- sætning drukne. Paa Stranden staar han og nogle andre og ser Ulykken. I en Fiskerbaad sætte de saa ud til Vraget og bjærge 3 Mand. Ogsaa denne Baad kæntrer og skal lige til at gaa til Bunds, da den ved et Tilfælde rejser sig; dens Besætning søger forfærdet Land. Men næppe har