Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

54 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. den for 80 Aar siden den fortræffeligste Græsning, tilhørende Vestervig Kloster. Paa denne Land- strimmel stod endnu for 30 Aar siden en By, kaldet Nabe, hvis Beboere ere bievne nødte til at bort- flytte. En anden By, Bollum, er i ældre Tid bleven ødelagt. Paa bemeldte Landstrimmel sønden for Røn By adskilles Agger Sogn og altsaa Tyland fra Harboør i Riber Stift ved et Dige kaldet Pældige. Da Landjorden saaledes ingen Næring skjænker Aggerboerne, maa de søge deres Ophold alene ved Fiskeri, og det mest paa Havet, hvortil de bo bekvemt. Til dette Fiskeri have de 14 Fisker- baade, saakaldte Havskibe, saa store, at hver fører 6—10 Mand. Deres meste Fangst bestaar i Torsk og Kuller. Aggerboerne afgive sig ikke, saa- ledes som Havboerne i de andre Sogne, med Skibs- fart eller Handel, heller ikke lade de sig hyre som disse med Skibe anden Sted fra. De holde sig af- sondrede fra alle andre, saa at ingen af dem ved Giftermaal enten gaar uden for Sognet eller fører fremmede ind i Sognet. Brændsel mangler Agger- boerne, saa de maa kjøbe deres Tørv uden for Sognet, hvorfor de ogsaa brænde Kokasser; noget Klittag brænde de vel og. Ved Strandinger gives dem undertiden noget at fortjene og en og anden Fordel. I vestligt Stormvejr passe de altid paa ved Stranden baade Dag og Nat.« Et halvt Hundrede Aar efter skrev Kammer- raad Andresen om Agger Sogn21. Han gav blandt andet Oplysninger om Stormfloden 1825 og dens Følger. Beboerne fra Byen Toft, der laa midt imellem Tyborøn og Agger, flyttede til Tyholm. Det første Skib gik igjennem Agger Kanal 1834: midt i F’emtierne gik 14—1500 Skibe om Aarel