Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

68 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. 10. En 600 Fods Høfd. ß nalen, og de almindelige Tal Værkerne syd for Kanalen, og hvor ogsaa det Dige er betegnet, som forbinder dem. »Høfder« ere »mod Søen fremsprin- gende Værker, som, for saa vidt de ikke udgaa fra højere Land, ved Rod- enden ere forbundne indbyrdes med Diger af saadan Højde, at de ikke kunne overskylles af Stormfloden.* En Høfd dannes af Pæleindfatninger, hvor- imellen der er nedlagt Faskiner (Ris- bundter) og Betonblokke. Den alminde- lige Længde er 600 Fod. Længst ude i Vandet ligger Hovedet (a), 20 Fod langt, tilspidset mod Havet, men indadtil lige saa bredt som det yderste Stykke af den egentlige Høfd; her, hvor Bølge- brydningen er stærkest, er det øverste Lag af Betonblokkene løst henkastet. Den egentlige Høfd bestaar af tre Stykker paa 180, 100 og 142 Fod i Længden; de have en Bredde (ved Tvær- snittene cd og ef, — gh, — og ik) af henholdsvis 2872, 22 og 133/4 Fod. Endelig kommer Tilslutningen til Diget, omtrent 158 Fod lang og 7 Fod 5 Tommer bred (Tværsnit 1m). Afset fra Hovedet vil Grundtegningen af det hele ligne en Kikkert med tre Udtræk. Pælene i Høfden aftage i Længde fra 26 Fod til 18 Fod, og medens der i de yderste bredere Dele af Høfden er fire Rækker Pæle og endda dels, som paa Figuren vist, nogle Tværvægge af Pæle,