Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje

80 I. Saltvandsfiskeriet og Fiskerne. med sine tre Kroge og sin Forankring kaldes en »Laxelænke«: Sild er den sædvanlige Madding: dog bruges ogsaa Tobis, som fanges i Tobisvaad ved Sydkysten af Bornholm. Det bornholmske Laxefiskeri drives med Laxe- lænker i Efteraars- og Vintermaanederne i en Af- stand af 5 til 6 Mile fra Land, med Garn i Foraars- maanederne indtil 1 — 2 Mil fra Syd- og Vestkysten. Sydkysten af Bornholm ligner Veslerhavs- kysten ved Klitdamielser og ved, at Sandet er me- get bevægeligt ude i Havet. For at faa Havne paa denne Kyst, som ikke kunne tilsande, har man efter Forslag af Ingeniør Zahrtmann bygget nogle Fiskerihavne 2 til 300 Alen fra Land og for- bunden dem med dette ved en meget aaben Træ- bro, saaledes at Sandet kan skylle under Broen, mellem Havnen og Landet.29 Det er bleven bragt i Forslag, at man skulde forsøge paa at bygge Øhavne af denne Slags ogsaa ved Halvøens Vest- kyst; men hidtil synes denne Tanke ikke at have vundet Bifald.30 Ørred-Kister findes i Kolding- og Vejle-Fjord. Udbyttet af Fiskeriet af Lax og Ørred var i 1892 henimod 200,000 Kroner. Rejer vandre langs Kysten om Natten fra Maj til Avgust og »stryges« med Reje glib, der ligne Aaleglib, eller de fanges med Ruser eller Drivvaad. Det er især i Øresund og ved Øerne syd for Sjæl- land, at der fiskes Rejer. * Roskilde Rejer have haft et godt Navn. Udbyttet i 1892 af Rejefang- sten var omtrent 100,000 Kroner. Hummer fanges i det nordlige Kattegat og paa den nordvestlige Kyst af Jylland imellem Klit- møller og Hirtshals. De vigtigste Redskaber ved