Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

113 sig igjen. Vi have nu ogsaa faldt, vi have stilet i Forsoget i min sidste Time; men fem Minutter vare ikke forlsbne efter Timen, for min Assistent var i Ar- beide i Laboratoriet for at rette paa dette Uheld, og I have netop feet, at det lykkedes. Lad os nu gaa over til en ganske anden Deel af vort Emne. Jeg har sogt at give eder en mere eller mindre fllldkommen Forestilling om den Kraft, som man kalder Varme. Jeg har forssgt at afmale den paa en Maade, for at I kunne forestille eder den i Tanken. Dersom I tage et varmt Legeme og sætter det i Lnften, finde I, at det efterhaanden afkjoles. Dersom det er opvarmet til Glsdhede, vil dets Lys i Begyn- delsen aftage, og snart er der intet tilbage deraf. Gjenstanden bliver fremdeles mindre og mindre varm og bliver tilsidst ligesaa kold som den omgivende Lllft. Denne Varme hos det opvarmede Legeme var, som I have hort, en særegen Bevægelse af dets Molekyler, og ved at afkjoles har det kun afgivet Bevægelse. Men til hvilket andet Legeme afgiver det sin Bevægelse, naar I have sat det i Luften? I ville natnrligvis sige: „det afgiver den natUrligvis til Lllften," Dette .er ogsaa Tilfældet, og da jeg holdt den opvarmede Jern- stang foran Skjcermen, saa I, at de af Jernstangen opvarmede Luftpartikler dannede som en Strom, der steg op i Luftlagene ovenover; altsaa er det Uden Tvivl til den omgivende Lnft, at det varme Legeme Varme og Kulde. 8