Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

farvede Sider foran Soilen, og I see, hvorledes Viseren bevæger sig betydeligt forbi den Stilling, som den indtog, da den metalliske Flade vendte mod Soilen. Jeg dreier Terningen og bringer atter den metalliske Flade foran Ssilen; Viseren gaar tilbage, og naar den er paa sit laveste Punkt, saa vil den strax begynde at stige, saa- snart jeg vender den sortfarvede Side mod Soilen. Altsaa see I, at Farverne Udstraale mere Varme end Metallet. Heraf drage vi en Slutning, som meget faa Born have forildseet. Vi ville tænke os, at vi fylde to lukkede Kar med kogende Vand og indhylle det ene i tykt Uldtoi, men lade den metalliste Overflade af det andet være blottet, og saa lade vi dem staa i Ro til Slutningen af Foredraget. Naar vi da i hvert Kar- stikke ned et Thermometer, som angiver dets Tempe- ratur, i hvilket Kar tro I da, at Vandet vil være koldest? Flere Tilhor er e: I Metalkarret! Professoren: Da have I ikke ganske forstaaet det Forjog, som jeg gjorde med Terningen. Eders Antagelse kan synes meest natnrlig, men haster mt paa, at den Mængde Varme, der Udsendes fra Terningens bedækkede Flade, var ftørre end den Mængde, som blev ndsendt fra den ilbedcekkede eller blottede Metalflade. Det Kar, der indhylledes i Uldtoi, har altsaa tabt ved Udstraaling mere Varme end Metalkarret. Deraf følger altsaa, at ved Timens Forlob vil Vandet i det ind-