Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

5 af den sidste Kugle i Rækken. Klangen af Klokken kan da sammenlignes med det Signal, som Nervens Bevægelse giver Hjernen. I vort Forsog meddeler Bevægelsen sig fra KUgle til Kugle, fra den forste til den sidste, og denne bringer Klokken til at klinge; i Nerven overfores Bevægelsen fra Molekyl til Molekyl lige til Hjernen, hvor den bliver til en Folelse af Velbehag eller Smerte. Da nn eders Indbildningskraft kan give eder en tilstrækkelig Forestilling om den Forbindelse af Mole- kyler eller Atomer, hvoraf Nerverne ere sammensatte, tror jeg at kunne begynde paa det, som skal være Gjen- standen for vore Underholdninger, nemlig Ejendommelig- hederne ved den mægtige Naturkraft, som kaldes Varme. Megen Tænkning, talrige og fine Forsog over denne vigtige Gjenstand have overbeviist de Lærde — disse kundskabsrige Mænd, som hellige sine Ncetter til at ssge nye Sandheder — om, at Varmen i sit Væsen intet andet er end en Slags Bevægelse. Atter maa jeg henvende mig til mine unge Tilhoreres Indbild- ningskraft og bede eder — det er kanske meget at for- lange — noiagtig at forestille eder, hvad jeg beskriver. Lad os tage et hvilketsomhelst Legeme, f. Ex. dette, som jeg holder her i Haanden. Dette Legeme er lige- saavel som vore Nerver sammensat af smaa Molekyler eller Atomer. I dets nnvcerende Tilstand er det ikke absolnt koldt. Det kan foles koldt i min Haand, men