Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

Forfatter: John Tyndall

År: 1874

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 152

UDK: 536

ved John Tyndall

Medlem as „Royal Society" i London, Professor i Physlk ved „Royal

Institution"", Doktor i Philosophi.

Paa Norsk

ved

I. L. W. Dirtrichson,

Realkandidat.

Med 34 oplysende Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
138 varmt Vand. I see, at Viseren gaar i Retning af Kulde, den bevæger sig paa Skiven til det yderste Pllnkt for Afkjoling. Hvorledes stalle vi forklare dette Re- sultat? Jeg vil vædde, at flere af mine Unge Til- hsrere allerede have gjort folgende Slutning derom: „Der gives Kuldestraaler, ligesom der gives Varmestraaler; disse Kuldestraaler gaa ud fra Kuldeblandingen, lige- som Varmestraalerne gik ud fra Beholderen med varmt Vand." Men saaledes er det i Virkeligheden ikke. Naar vi stille en Kuldeblanding i et af Brøndpunkterne, er det den thermo-elektriske Soile i det andet Brændpunkt, som er det varme Legeme. Soilen er nemlig i For- hold til Kuldeblandingen et varmt Legeme; den Ud- straaler Varme mod det nedre Speil. Denne Varme bliver, efterat den kommer til det ovre Speil, reflekteret af dette henimod det kolde Legeme, som ganste opsuger den og endnu kunde opsuge meget mere. Soilen maa da stadig tabe ny Varme og saaledes forklares den Afkjsling, der angives af Viseren. Endelig vil jeg i Speilets Brændpunkt sætte et Legeme, som er opvarmet til Glsdhede, det er en Kobber- kugle, der netop er ophedet i en Ovn i Laboratoriet her tæt ved. Denne Kobberkugle sættes glodende i Stedet for Kuldeblandingen, og vi skulle finde paa et Middel til at paavise dens Udstraaling. Til dette For- søg passer ikke den thermo-elektriske Ssile; men her har jeg sort Papir; dersom dette anbringes i det nederste