Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

7 ville finde nogen Fornoielse i at bringe den i Berorelse med eders Ansigt. Det er altsaa en afgjort Sag, at Gnidningen frembringer i denne Knap en varmefrem- bringende Bevægelse, der er stærk nok til, at vi kunne fsle en brændende Fornemmelse. Dersom jeg, forend jeg gnider Knappen, lægger den paa et Stykke hvidt Vox, saa bliver den liggende ubevægelig. Men naar jeg atter lægger den paa Voxet, efterat have gnedet den, saa vil den bringe det til at smelte og synke ned i Voxet, idet den trykker det smeltede Vox til Side. I Uendelig mange Tilfælde frembringes Varme ved Gnidning. Dersom I f. Ex. tage en Sav og give eder til uden videre at save Ved riden at sorge for at fmøre Saven, for den tager fat paa Veden, saa vil Gnidningen frembringe en stor Mængde Varme, Saven vil blive varm, ja den kan blive ganske brændende heed. Theorien forklarer os altsaa Granden til, at Vedhnggerne smore sin Sav, fsr de bruge den. Ved- hriggeren behover ikke at frembringe Varme, alt, hvad han onsker, er med den mindst nmlige Anstrengelse at faa Saven til at gaa gjennem Veden, derfor gjsr han den saa glat, som han kan, ved at smore den. Det er altsaa godtgjort, at Gnidning er et Middel til at avle Varme, til at skabe den, og dette er et meget vigtigt Punkt. I lang Tid troede man, at det var umuligt at skabe Varme. Man antog, at en vis Mængde Varme