Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

47 nogle Dieblikke ville I see, at Vandet kommer i Kog. Jeg vilde gjerne, at I skulde forstaa, hvad Kogning er. Hor nu, hvad der virkelig gaar for sig i Ballo- nen. Vandet opvarmes. Eftersom Varmen vinder i Styrke, bliver Vandets sittrende, skjcelvende eller vibre- rende Bevægelse mere og mere stærk, og nogle af dets Molekyler lssrives fra Overfladen og kommer op i Rummet ovenover. Efter nogle øjeblikkes Forlob be- gynder Vandet at koge. Dampboblerne stige op, Væd- stens Overflade begynder at give efter for dens Luft- molekyler. Hver Kvadrattomme af Vandets Overflade har at udholde et Tryk af omtrent 14 Pund, og det Tryk, som Udsves paa hver af disse Dampbobler, er derfor flere Lod. Hvorfor briste ikke disse Bobler? Ganske simpelt fordi Spændkraften af den Damp, som de indeslUtte, er noiagtig lig Atmosphcerens ydre Tryk. Vædskehinden, der trykkes Udenfra indad af Luften og indenfra udad af Dampen, holder sig derfor uden at briste. Dersom man formindskede Dampens Spænd- kraft, vilde Boblen knuses af Lufttrykket. Kogepunktet af en Vædste er altsaa netop den Temperatur, ved hvilken Spændkraften af denne Vædskes Damp er liig Atmosphcerens Tryk. Dersom jeg nu dreier Hanen y, indestcenges i Ballonen alt det varme Vand, som den indeholder, og I see, hvor rolig den med een Gang er bleven: Dampen inde i Ballonen trykker nemlig paa Vædskens Overflade. Dersom jeg ophæver dette