Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere
Forfatter: John Tyndall
År: 1874
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Christiania
Sider: 152
UDK: 536
ved John Tyndall
Medlem as „Royal Society" i London, Professor i Physlk ved „Royal
Institution"", Doktor i Philosophi.
Paa Norsk
ved
I. L. W. Dirtrichson,
Realkandidat.
Med 34 oplysende Træsnit.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
fladen end paa Bunden, hvor Bevægelsen hindres ved
den Gnidning, som Bersrelsen med Jordbunden neden-
nnder frembringer. Da jeg i 1857 besogte „Jishavet",
traf jeg paa et „Jisfald", hvis Strsmhastighed jeg
kunde maale i Overfladen og i Bunden. Averst be--
vcegede det sig 5’/2 Tomme, i Midten 4 Tommer,
men i Bunden kun 2 Tommer om Dagen. Dette be-
viser jo, at Bræens Overflade gik raskere end Under-
fladen. Men der er endnu noget, som er vigtigt.
Naar en Flod strsmmer gjennem en lige. Dal, finder
den hurtigste Bevægelse Sted midt i Strömmen, men
dersom den strsmmer i et bugtet Leie, Fig. 11, vil
altid den storste Hastighed være der, hvor
Strömmen danner en Bugt. Det samme
er Tilfældet med Jisbræen. Fig. 11 fore-
stiller Flodsengen af „Jishavet" efter
de Maalinger, som jeg har gjort der.
I A, A ligge de Punkter, hvor Strsm-
ningen er hurtigst, paa Bræens Midt-
linie, i a og c ligge derimod Punkterne
for iden storste Hastighed .til Venstre
og i b til Hoire for Bræens Midtlinie.
I Figuren forestiller den prikkede Linie
Bræens Midtlinie, den optrnkne Linie
Punkterne for den storste Hastighed.
Fig. li. Men hvorledes kan det gaa til, at
en Jisbræ kan stromme som en Flod? Det siulle vi