Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

Forfatter: John Tyndall

År: 1874

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Christiania

Sider: 152

UDK: 536

ved John Tyndall

Medlem as „Royal Society" i London, Professor i Physlk ved „Royal

Institution"", Doktor i Philosophi.

Paa Norsk

ved

I. L. W. Dirtrichson,

Realkandidat.

Med 34 oplysende Træsnit.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
69 fladen end paa Bunden, hvor Bevægelsen hindres ved den Gnidning, som Bersrelsen med Jordbunden neden- nnder frembringer. Da jeg i 1857 besogte „Jishavet", traf jeg paa et „Jisfald", hvis Strsmhastighed jeg kunde maale i Overfladen og i Bunden. Averst be-- vcegede det sig 5’/2 Tomme, i Midten 4 Tommer, men i Bunden kun 2 Tommer om Dagen. Dette be- viser jo, at Bræens Overflade gik raskere end Under- fladen. Men der er endnu noget, som er vigtigt. Naar en Flod strsmmer gjennem en lige. Dal, finder den hurtigste Bevægelse Sted midt i Strömmen, men dersom den strsmmer i et bugtet Leie, Fig. 11, vil altid den storste Hastighed være der, hvor Strömmen danner en Bugt. Det samme er Tilfældet med Jisbræen. Fig. 11 fore- stiller Flodsengen af „Jishavet" efter de Maalinger, som jeg har gjort der. I A, A ligge de Punkter, hvor Strsm- ningen er hurtigst, paa Bræens Midt- linie, i a og c ligge derimod Punkterne for iden storste Hastighed .til Venstre og i b til Hoire for Bræens Midtlinie. I Figuren forestiller den prikkede Linie Bræens Midtlinie, den optrnkne Linie Punkterne for den storste Hastighed. Fig. li. Men hvorledes kan det gaa til, at en Jisbræ kan stromme som en Flod? Det siulle vi