Varme Og Kulde
Foredrag For Unge Tilhørere

70 strax see. Jeg stjærer denne Jisblok i to Stykker, I see, at den smelter i den Atmosphcere, som er,- her i Salen, og er ikke kold nok til, at den igjen kan fryse eller stivne. Imidlertid, hoist forunderligt! — og det var denne Opdagelse, som Faraday gjorde —, dersom vi lLgge paa hinanden disse to Jisstykker, hvis Overflade virkelig er smeltet, ville de fryse sammen og hænge fast i hinanden. Skjsnt Isens Temperatnr er 0°, uden noget Overskud af Knlde, saa bliver det tynde Fngtig- hedslag, som bedækkede dem, forvandlet tit Jis i samme Vieblik, som Stykkerne nærmes til hinanden. En af Fslgerne as denne besynderlige Sammenfrysning eller „S ammen klæbnings ved Beröring mellem to Jis- stykker („regelation“, som man har kaldt den), er Muligheden af at forvandle Snee til Jis. Enhver af eder veed, i hvilken Tilstand Sneen maa være, naar man skal kunne gjsre en Sneebold as den. Den maa være „kram", og dersom I ere ondskabsfulde, kunne I ved at trykke den tilstrækkeligt gjøre den næsten saa haard som en Steen.' Jeg har rigtignok ikke Snee her, men jeg vil sorsoge at frembringe noget ved at skrabe Overfladen af Isen. Her er virkelig en Slags Snee og et Stykke Uldtoi til at lægge den paa. Jeg vil fylde en passende Form, Fig. 12, C og D, dermed og trykke den sammen i Hmilningen af Formen. I Mangel af virkelig Snee kan jeg ogsaa skaffe mig noget ved at knuse noget Jis; jeg vil gjøre dette i Morteren