Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Legemernes almindelige Egenffaöer. 77 endeligt Tidsrum, og denne Grad as Hastighed blev betegnet med i, Legemet da i det folgende lige Tids- rum maatte bevæge sig med den dobbelte Hastighed; dersom Legemet paa samme Maade vedblev at bevæge sig i ethvert derefter folgende Tidsrum med samme dobbelte Hastighed til den i ethvert soreyaaende Hie- blik allerede erholdke, da Vilde disse herved erholdke Hastigheder kunde betegnes i de paaftlgende andel, tredie, fierde, femte Tidsrum, med de lige Tal, 2, 4, 6, 8, 10, 0. s. s., hvilke Tal altsaa ei udtryk- kede andet end Legemets eensformige Hastighed, for- ffiellige lige Tidsrum, fremkommet ved den tiltagende Hastighed, som Legemet havde erholdet i det ferste Tidsrum; men da samme Aarsag, fom frembragte en tiltagende Hastighed ved Legemets Fald i det serste Tidsrum, fremdeles vedbliver i ethvert derefter fol- gende Tidsrum, saa maae Virkningen ogsaa vare den samme, og Legemet, som falder, maae derfor erholde i ethvert Tw6rnm, foruden den ved den eensformige Bevægelse fremkomne Hastighed, betegnet ved Tal- lene 2, 4, 6, 8 0. s. f., end videre den samme Ha- stighed fremkommet ved den tiltagende Bevægelse, fom Legemer havde erholdt i det fsrfte Tidsrum, og som blev betegnet ved Tallet iS H^lUgheden M6a derfor i der andet Tidsrum være liig 3, i det tredie ljig 5, i det fierde liig 7, i det femte Tidsrum være liig