Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

go Anden Afdeeling. tzelt Rum i det tredie TidSvrini cd, o. s. s., saa vil OrdinakMle bg, ch, di. o. s. v. forestille de Ha- stigheder, med hvilke Legemet bevæger sig, saavelsom Rummene, hvilke samme tilbagelægge i det ferfte, an* vet, rredie Tidsrum, o. s. s. Dcrsem man nu fore- stiller sig Tiden Ad inddeelt i uendelige smaa Dele eller Elementer, istedet for i de stsrre endelige Dele Ab. bc, cd, altsaa en Bevægelse, som tager ligesaa meget til i ethvert Element af Tiden, fom i der før- ste; saa vil Veien, font Legemet har tilbagelagt i denne Tid, være liig alle de »endelig teet ved hinan- den trukne Linier imellem A og di, hvilke tilsammen udgiore Triangelen Adi* Paa samme Maade vil Veien, som Legemet tilbagelægger i Tiden AB, være liig Triangelen ABC*, begge visse Veie eller Rum- mene, som Legemet under disse Omstændigheder gien- rremlsber, vil altsaa forholde sig til hinanden som de to ncevnte Triangeler Adi og ABC, eller, da disse ers ligedannede Trtanqeler, som kvadraterne af de eens- siaaende Sider, altsaa Ad1 tU AB2 , det er som Kvadraterne af Tiderne; naar altsaa et Legeme acce- (crere^ ved eneenssormig Bevægelse i uendelige sma« Tidsrum, da forhold- Rummene, som Legemet igien- nemleber, sig som Qvavrarerne af de brugte Tidek. Men da Tyngden virker uafbrudt paa ethvert Legeme, tzet være i Bevægelse eller i Hvile (§. 95), faa ogsaa