Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Legemernes almindelige Egenstaker. g x
mn, og er den eneste, fom virker; denne sidste maa
ansees som den relative Krast, da den forste derimotz
er den absolute (§. 102)»
§. 124-
Man kan bestemme det Stykke af en ffraad Plan,
som et Legeme, ved at falde derpaa, tilbagelægger
i samme Tid, som det brugte til at falde frit fra Pla-
nens perpendiculaire Hoide, ved at trække en perpeudis
eulair Linie fra Grundvinkelen paa Lcengden af P?as
nen; deraf flyder, at man kan bestemme, hvormegen
Tid to eller fleere Legemer behove, for at falde ellee
glide paa forDellige skraad Planer; ligesom og, at et
Legeme bruger samme Tid, for ar giennemlebe Cor--
den af en Cirkel, som ril at giennemlebe samme Cirs
kels perpendiculaire Diameter.
Fremdeles, at et Legeme, faldet til Enden af en
skraad Plan, harerholdet samme Hastighed, som det
havde erholdet, naar det var faldet frit fra Planens
perpendiculaire Hoide, og at det samme finder Sted,
dersom et Legeme bevæger fig langs med forffiellige
sammenhomgende inklinerede Planer, eller langsmed
Omkredsen afen Cirkel; da denne sidste ei er andet,
end «endelig mange fmaa sammenhomgende ff'raade
Planer.
Dette oplyses ved tithorende Instrumenter.
F 3 §. 105.