Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Legemernes almindelige Egenffaker. 8 7 og Lcmgderne af Pendelorne forholde sig som Qvadra-» terne af Tiderne, i hvilke de svinge. Længden, som udsordres af en Pendel hos os, for at angive en Se<- cunde ved hver Svingning, er 3,16g Fod eller 457 Linier. Galilei er den forste, som har betient sig af Pende- len, til Tidens Afmaaling; hans Son anvendte den med meere Nytte, da han anbragte den ved Uhre; dog erholdt denne nyttige og vigtige Opfindelse ei nogen ret Fuldkommenhed, forend fceb den beromte Huy- ghens. Formedelst Pendelens Anvendelse paa Uf)rene til Ildmaaling af Tiden og Bestemmelsen af vores Jord- figur, kan denne Opfindelse ansees som en af de vigtigste. Et Legeme giennemlsber ved sit Fald hastigere en Cirkelbue, end samme Bues Corde; dog giennemlo- bes ingen krumLinievedFaldetsaa hastig somCycloi- den, hvilket viises ved umiddelbare Forssg. Denne sidste Bue sar den, med hvilken Huyghens forbandt Pendelens Svingninger/ i Haab derved at for- skaffe den stsrre Fuldkommenhed,' dog svarede Udfald det ei til Hensigten. §• io?- Dersom et Legeme sættes i Bevægelse ved ett sremstodende eller ftemkastende Kraft, maa Legemet bevcrge sig i Folge den der meddeelte Retning eller Di- 3 4 rectionZ