Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tredie Afdeeling.
Vcegtstangen.
§. ii8-
En lige Linie, fem er uboielig, uden Tyngde,
famt i en Puncr saaledes nnderstötter, at den kan be-
væge sig om samme Punct, paa hvilken tvende mod-
satte Kraster saaledes virke imod hinanden, arden
ene kan hæve eller overvinde den anden, kaldes en tw
thematiff Vceglstang; har denne Linie Tyngde, da
er den en physiff' Vcegtstang.
Pnucten, ved hvilken Vcegtstangen underststtes,
kaldes HvLlepuncr eller BevEgelsespttnct; Let, som
rmderstotter Vcegtstangen, kaldes Underlag (hypo-
mochiion); de tvende modsatte virkende Kræfter kal-
des Lastelt og Kraften. I Felge disses sorffrellige
Forbindelse med Hvilepuncten erholder Vægtstangen
forffiellige Navne, og er afforffieilig Slags. Saa-
ledes siger man Vcegrstang af ssrste, af anden, af tre#
die Slags eller Art.
Det ferste Slags, kaldes den Vcrgtstang, paa
hvilken Hvilepuncten besinder sig imellem Lasten og
Kraften; i Folge disse wende Kræfters lige eller for-
Mellige Frastand fra Hvilepnneten, erholder Vcrgtstang
gen Navn af ligearmed eller nligearmed Vcrgtstang.
Hertil henhsre:
Almindelige koftestange. Murerens Koefod/ Dergt«
stgalen / Vi-nmer? - Tanger.
Vcrgr-