Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io2 Lredi« Afdeelmg.
§• 123-
V<rgten waft ansees fom en V«gtstang af forste
Slags (§. 118) og er enten den almindelige Vcrgtffaaf,
som er en ligearmed Vcegtstang, eller og den Romerske
Vcrgt (Bismeren), som er en uligearmed Vcegtstang.
Den almindelige Vcegtffaals Godhed bestemmes ved
dens yderste Lethed ar bevceges, og ved det, at dens
Arme stedse beholde den samme Lcengde, saavel naar
Vægten er i Hvile, fom naar een af Armens synker
imod den anden. Den ferste Egenffab bestemmes
i) Ved Axelens mindst muelige Gnidning.
s) Ved Stillingen of Bevcrgelftspuntten imod
Tyngdepuncten, hvilken sidste maa staae noget, ^Viondt
yderst lidet, under den forste.
3) Ved Længden af Armene.
Den anden udfordrede Egenskab ved Vorgtskaa-
lens Godhed, nemlig Armenes stedsevarende lige
Lcengde, erholdes ved StaaletS rigtige Behandling
og Hvrrduing, paa det at samme ei boier sig ved svære
Laste. Til en Vcegtskaals Godhed Udfordröe frem-
deles Skaalenes Bevægelighed og frie Ophcengning, da
Directionsliniernes Frastand fra Hvilepuncten (§. 119)
i modsat Fald nedvenvig maa forandres, og Vcegt-
staalene alrsaa herved, fra en ligearmed Vcegtstang,
rnaae forandres til en uligearmed Vcegtstang.
§. 124.