Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ii z Tredie Afdeeling.
Ttl Kilen kan man henføre forffiellrge Instrumen-
ter; søm Knive, Sape, Sabeler, Kaarder, Lancet-
ter, Blsiouris, Ssm, Sye- og Knappenaale; dog
virke mange af disse paa fleere end een Maade.
Nogle Naturkyndige antage endog, at forstiellige
Gifte og ætsende Sager virke ved deres Figur som
Kiler, hvilket dog meget rigtigere forklares ved den
ovenfor omtalte Affinitet (§. 51).
Skrue n.
§. 135-
Skruen cr en Cylinder, om hvilken en incline-
ret Plan dreier sig i en Spiral eller Slangelinie.
Cylinderen, omviklet med Planen, kaldes Han-
Skruen; er derimod denne spirale Plan anbragt i en
cylindrisk Huukhed, da kaldes den Hun-Skrue. Til
Virkningen af Skruen udfordres begge disse Skruer.
Hovedet af enhvex Skrue er stedse forsynet med en
Loftestang, og altsaa kan Lastens og Kraftens Forhold
i Skruen bestemmes ved Forholdet imellem Skrue-
gangens Heide og Omkredsen af Cirkelen, som den
Lestestang, ved hvilken Kraften er anbragt, beskriver.
Nogle, an fee Skruen virkende som ved en simpelKile.
Hovedsordeelen ved Skruen er den, at Kraften ei
behover nophsrligen ak virke, da een eller to Omgan-
ge af Han-Skruen, som tte omfattede af Hun-
Skruen # ei kan af sig selv gaae tilbage.
Anven,