Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1799

Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 356

UDK: 530

DOI: 10.48563/dtu-0000225

Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
18o Femte Meeting. Tager Metallet derimod Sumstoffen, med hvil- ken den forbinder sig, af Atmosphären, da bliver saa- ve! Syren som Vandet uforandret. Hor Ex. Kobberets Oplosning i Eddikesyre. Der gives metalliffe Oplosninger, ved hvilke saavel Syren som Vandet, formedelst Metallers For- syrning, adskilles i deres Bestanddeele; Aarsagen der- til er Metallers stærkere Beflcegtning til Sunrstoffen end dennes til Syrens og Vandets anden Bestand- deel, samt den store Mængde Sumstof, fom Metallet behever til sin Forsyring. Dette Lemerkes ved Tinnets Oplosning i Salpen tersyre, hvorved Tinnet forbinder sig saavel med Suurstoffen af Salpetersyren som af Vandet; Sal- petersyrens herved friblevne Salpeterstof indgaaer Forbindelse med den af Vandet friblevne Vandsiof, og danner Ammoniak (§♦ 190), hvorfor der ei ud- vikler sig nogen Gas af Oplosningen. Ammoniaken bemerkes, saasnart i Oplosningen bringes enten rem Kalkjord etter rem Potaffe. Ved Metallernes Oplssuing i de vegetabilisse eller Plantesyrer, adskilles Syren ikke i sine Bestand- deele ; fordi Suurstosfenö Beflætgning til Syrens ovri- ge Bestanddeele er stackere end til Metaller, hvilket derfor under Oplosningen tager Suursioffen, fom det Hehever ril fin Forsyring, staden armosphariffe Lust,