Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18o Femte Meeting.
Tager Metallet derimod Sumstoffen, med hvil-
ken den forbinder sig, af Atmosphären, da bliver saa-
ve! Syren som Vandet uforandret.
Hor Ex. Kobberets Oplosning i Eddikesyre.
Der gives metalliffe Oplosninger, ved hvilke
saavel Syren som Vandet, formedelst Metallers For-
syrning, adskilles i deres Bestanddeele; Aarsagen der-
til er Metallers stærkere Beflcegtning til Sunrstoffen
end dennes til Syrens og Vandets anden Bestand-
deel, samt den store Mængde Sumstof, fom Metallet
behever til sin Forsyring.
Dette Lemerkes ved Tinnets Oplosning i Salpen
tersyre, hvorved Tinnet forbinder sig saavel med
Suurstoffen af Salpetersyren som af Vandet; Sal-
petersyrens herved friblevne Salpeterstof indgaaer
Forbindelse med den af Vandet friblevne Vandsiof,
og danner Ammoniak (§♦ 190), hvorfor der ei ud-
vikler sig nogen Gas af Oplosningen. Ammoniaken
bemerkes, saasnart i Oplosningen bringes enten rem
Kalkjord etter rem Potaffe.
Ved Metallernes Oplssuing i de vegetabilisse
eller Plantesyrer, adskilles Syren ikke i sine Bestand-
deele ; fordi Suurstosfenö Beflætgning til Syrens ovri-
ge Bestanddeele er stackere end til Metaller, hvilket
derfor under Oplosningen tager Suursioffen, fom det
Hehever ril fin Forsyring, staden armosphariffe
Lust,