Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Legemernes Bestand-Deele rc. 18; tur, som Oplssningeu udsættes for, og Metallets Be- slægtning til Suurstoffen voxer i Forhold til Varme- gradens Srsrrelse, saa folger deraf, at Metallet, som i Syren udsættes for en forhoret Varme, indgaaer Forbindelse med en stsrre Mængde Suurstof og mat- ter sig dermed, saa-det af den Aarsag ikke kan^sploseS t Syren, eller dersom det har vænt oploft deri, da bundsiyrtes det under disse Omstændigheder deraf, hvilket sidste ligeledes finder Sled ved alle metalliffe Oplosninger, som udsættes for Luften, da Metallet derved overmcettcs med Suurstof af den almofphæriffe Luft. Af Metallernes forfkiellige Beslcegtning til Suurstoffen, og Metallernes Egenskab ikke at kunne være oploste i Syrerne, uden naar de ere forsyrede til en vis bestemt Grad, folger, at er Metal, som lægges i en metallist Oplosning, maa, naar dets Beflægr- ving til Suurstoffen er stsrre end det oplsste Metals, bersve delte sidste sin Suurftof, og i dets Sted oplo- fts i Syren; det forhen oplsste Metal bundfældes derved med mere eller mindre metalliff Glands og Anseelse, eftersom det er mere eller mindre ved det sidst tilkomne Metal berovet Suurstoffen. Metallerne bundfældes ligeledes af Syrerne, i hvilke de ere oploste, ved Ludsalre eller Jorde, formedelst Syrens storre Befleegtning til disse end til Metallet; men da de ei bereve Metallet Suurstoffen, kan Meiller ei heller , M 4 igien-