Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
Femte Afdeeling.
res ikke dette og alle lignende Ph«nometter efter ben
antiphlogistiffe Theorie? Iernet adffiller Vandet, som
er i Syren, i sine Bestanddeele, hvoraf den eene, nem#
lig Vandstoffen, fremkommer som Vandsiofgas, og
den anden, nemlig Suurstoffen, forbinder sig mod Jer-
vet, hvorved dette forvandles Lil metallist Halvsyre r
og derfor nu oplyses i Syren (§. 206); udslettes beti#
«e Oplosning for en betydelig Jldgrad, da forlader
Suurstoffen Iernet (fordi dets Beflægtning ved en for-
höiet Temperaturs. 202) er fiørre til Saltsyrens Ra-
dikal (h. 228) og til Varmestoffen end til Iernet), og
Jernet igienrager derfor sin meLattisse Glands og
Anseelse.
I et Glas, som ved et Ror er forbundet med det
pneumatiske Apparat, kommes Arseniksyre og deri
Jernfiilspaan, hvilket dernæst udsættes fpr Ilden;
Jernet opløses fuldkommen i Syren, doguden at her-
ved udvikles nogen Gas ( og paa Bunden af Glasset
findes Iernhalvspre, og hviid Arsenikhalvsyre (Jern-
kalk og Arsenikkalk). Dette Forssg kan ikke vel for-
klares i Fslge Livren om Phlogiston, da Iernet, som er
Lleven til Zernkalk, stal have tabt Phlogiston, hvilket
maa være optaget af Arseniksyren, siden intet andet
Legeme har berort Iernet, men Arseniksyren, er bedt
at »modtage det, ligeledes bleven tit Metalkalk, og
altsaa maatte Phlogiston her, ved at forlade et Lege-
rne, og ved at forbinde sig med et andet, have frem-
bragt een og den samme Virkning paa begge Legemerne,
hvilket