Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

190 Femte Afdeeling. res ikke dette og alle lignende Ph«nometter efter ben antiphlogistiffe Theorie? Iernet adffiller Vandet, som er i Syren, i sine Bestanddeele, hvoraf den eene, nem# lig Vandstoffen, fremkommer som Vandsiofgas, og den anden, nemlig Suurstoffen, forbinder sig mod Jer- vet, hvorved dette forvandles Lil metallist Halvsyre r og derfor nu oplyses i Syren (§. 206); udslettes beti# «e Oplosning for en betydelig Jldgrad, da forlader Suurstoffen Iernet (fordi dets Beflægtning ved en for- höiet Temperaturs. 202) er fiørre til Saltsyrens Ra- dikal (h. 228) og til Varmestoffen end til Iernet), og Jernet igienrager derfor sin meLattisse Glands og Anseelse. I et Glas, som ved et Ror er forbundet med det pneumatiske Apparat, kommes Arseniksyre og deri Jernfiilspaan, hvilket dernæst udsættes fpr Ilden; Jernet opløses fuldkommen i Syren, doguden at her- ved udvikles nogen Gas ( og paa Bunden af Glasset findes Iernhalvspre, og hviid Arsenikhalvsyre (Jern- kalk og Arsenikkalk). Dette Forssg kan ikke vel for- klares i Fslge Livren om Phlogiston, da Iernet, som er Lleven til Zernkalk, stal have tabt Phlogiston, hvilket maa være optaget af Arseniksyren, siden intet andet Legeme har berort Iernet, men Arseniksyren, er bedt at »modtage det, ligeledes bleven tit Metalkalk, og altsaa maatte Phlogiston her, ved at forlade et Lege- rne, og ved at forbinde sig med et andet, have frem- bragt een og den samme Virkning paa begge Legemerne, hvilket