Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1799

Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 356

UDK: 530

DOI: 10.48563/dtu-0000225

Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
190 Femte Afdeeling. res ikke dette og alle lignende Ph«nometter efter ben antiphlogistiffe Theorie? Iernet adffiller Vandet, som er i Syren, i sine Bestanddeele, hvoraf den eene, nem# lig Vandstoffen, fremkommer som Vandsiofgas, og den anden, nemlig Suurstoffen, forbinder sig mod Jer- vet, hvorved dette forvandles Lil metallist Halvsyre r og derfor nu oplyses i Syren (§. 206); udslettes beti# «e Oplosning for en betydelig Jldgrad, da forlader Suurstoffen Iernet (fordi dets Beflægtning ved en for- höiet Temperaturs. 202) er fiørre til Saltsyrens Ra- dikal (h. 228) og til Varmestoffen end til Iernet), og Jernet igienrager derfor sin meLattisse Glands og Anseelse. I et Glas, som ved et Ror er forbundet med det pneumatiske Apparat, kommes Arseniksyre og deri Jernfiilspaan, hvilket dernæst udsættes fpr Ilden; Jernet opløses fuldkommen i Syren, doguden at her- ved udvikles nogen Gas ( og paa Bunden af Glasset findes Iernhalvspre, og hviid Arsenikhalvsyre (Jern- kalk og Arsenikkalk). Dette Forssg kan ikke vel for- klares i Fslge Livren om Phlogiston, da Iernet, som er Lleven til Zernkalk, stal have tabt Phlogiston, hvilket maa være optaget af Arseniksyren, siden intet andet Legeme har berort Iernet, men Arseniksyren, er bedt at »modtage det, ligeledes bleven tit Metalkalk, og altsaa maatte Phlogiston her, ved at forlade et Lege- rne, og ved at forbinde sig med et andet, have frem- bragt een og den samme Virkning paa begge Legemerne, hvilket