Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

XX Indhold. Lærer § 25Z-254. Ethvert Object sees ved de fraenhver Punct af samme udgaaende divergerende Lysstraaler eller Lyspyramider 255-257. Skyggen § 258. Lnsstraa- lerne krydse hinanden ved ar gaae igtennem en liden Aab- tting, og afmale herved Objectet i en omvendt Stilling § 259-260. Synsvinkelen bestemmer Størrelsen, under hvil« ken Objectet sees § 261. Optisk Bedrageris § 262. Læren om det tilbagekastede Lys, og Lovene, efter hvilke Lysets Ne« flection finder Sted i Folge Skikkelsen af de Flader, fra hvilke Lyset tilbagekastes §263=265. De forssiellige Slags Speile, og deres forssiellige Virkning ved Reflectionen af Lysstraa» lerne § 266=273. Læren om Lysets Afviigning fra den lige Linie, oq Lovene, i Folge hvilke denne Lysetv Afviigelse finder Sted § 274-277. Brydningen af LySstraaler igien- uew Middeler med plane Overflader § 278. De dioptriffe Glas § 279. De ophsicde Glas eller Lindferne, og dlsieS Virkning som Brændeglas § 280-281. Maaden, paa hvil- ken Objecterne sees igiennem de ophsiedr Glas § 282-284. Maaden, paa hvilken Objecterne sees igiennem de huule Glas § 285. Lyset er intet enkelt, men meget mere et sammensat Væsen, og frembringer de forssiellige os bekiendte Farver, ved at udstilles i sine Destanddeele § 286 > 287. Forsog, som bekræfte dette, og de deraf dragne Slutninger, i Henseende til de forffiellige.Farver, med hvilke Legemerne sees § 288’298- Lysets Diffraction eller Inflection §299. Beskrivelse af Siet, og Maaden, paa hvilken vi igiennem samme erholde Fornemmelsen af Synet § 300*303. Hen« sigten af de optiske Instrumenter § 304. Polemoseopet, Perspectiver, det morte Kammer § 305. De forssiellige Slags Microscoper § 306» 309. Trold-Lygten § 310. De dioptriffe Teleseoper § 311:315. De achromatiffeK-'k- kerter § zi6. De catoptriffe Teleseoper § ZI/-Z2I. ■e-oo-*