Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Varmestoffen. 223 tage, dets ved Varmen fra hinanden bragte Deels nærme sig igien hinanden, og naar Legemet igien har erholdet samme Temperatur som det havde forinden det nærmedes Ilden, da erholder det ^samme Om- kreds og Storrelse som fer. Bevises med en Blære, hvori haves lidt Luft, hvil- ken holdt over Ilden, udvides og udspandes. Med Thermometere eller blot smalle Glasror, en- dende sig med en liden Kugle, fyldte med Qvwgsslv eller Viingeisi: ved hvilke bemerkes/ naar de holdes over Ilden, at det siydende fsrst falder, og siden mærkelig stiger deri. Aarsagen hertil er, at Glasset fom nærmest ved Ilden udvides fsrend Viingeisien etter Qvægsslvet, Capaciteten af Kuglen forsierres altsaa, og det flydende erholder derved mere Rum end det havde før, det maae altsaa synke i Roret; naar Varmen derimod vedbliver, giennenttmnger den lige- ledes det flydende, dette udvides, og maa derfor stige i Roret. Forflrellige Legemer som hule Glaskugler z VoxkUg- ler, 0. f./ hvilke svs-mme paa koldt Vand etter Bræn- devun/ synke deri, naar det Flydende er varmt. En Iern-eller Metal-Cylinder, kan gloende ei gaae «giennem samme Aabning eller Ring, som den giorde. Da den var kold. Jerntraad bliver larngere ved Glsdhede. Herpaa grunde Pyrometertte eller Hedemaalerne sig. Heraf