Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24Z Siette Afdeeling.
at angive en hsiereTemperatur, end standet Legeme
af lige Overflade, kaldes Legemernes forffiellige Var-
meledende-Kraft/ og med Hensyn hcrpaa kaldes
Legemerne gode eller flette Varmeledere, da i Fol-
ge saadant, Mcddeelclsen af Varmen vil skee hasti-
gere eller mere langsomt, og to faste Legemer af for-
Dellig Varmegrad vil behove'mindre eller mere Tid,
for ved Meddeelelftn at erholde een yg den samme
Temperatur.
Herpaa grunder sig det/ man i det daglige Liv kalder
varme eller kolde Legemer; man kalder Pelsværk, uld-
nc Klæder, Fiederdyner, varme, fordi de ere siette
Varmeledere, eller fordi de et hastigen bereve ys den
os nødvendige Varme f og meddeele den til Lnften el-
ler andre dem bersrende Legemer; tynde Klæder siges
derimod kolde af den modsatte Aarsag, fordi de ere go-
de Varmeledere,
En gloende Zernsiang med Tl'crehaandgreeb, tages
uffadt i Haanden, da saadant derimod ei er giorligt,
Uaar Stangen har et Metalgreeb, fordi Tra?e( er en
flet og Metallet en god Varmeledere.
Af samme Aarsag kan en Glas-Stang, som er
paa et eller andet Sted af sin rsngde gloende indtil
Smeltning, uffadt bersres eller tages i Haanden i en
eller to Tommers Frastand fra det gloende Sted, i
Cteder for at enIerm etter anden Metal-Stang en-
dog af betydelig Lå'ttgde ikke kan være gloende paa et
Sted, uden ar Heden meddeler sig over hele Grangen.
Et