Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 279 som er os bekiendt, at Lyset haver, saa at de Deele, fom lyse i dette Hieblik, ei ere de samme, som lysede det foregaaende, eller som yttre samme Virkning det paaftlgende Hieblik. Man kan an fere Grunde saa- vel imoD Newtons som Eulers Theorie i denne Hen- seende , ligesom alle Phænomener ogsaa temmelig vel efter dem begge ere i Stand at forklares; dog forkla- res alle de Phcenomener, som Lyset viser os, her efter den Ncwronffe Theorie, da denne er lettere at fatte, og man desuden ei behsver at antage et eget Væsen, nemlig 2Etheren, hvis Nærværelse ei kan bevises, og hvis Forudsættelse bidrager til at giere forsdicllige Deele af Naturlæren, som Læren om Varmen, om Ilden, om Luftarterne, mindre fattelige og forftaae- lige, end fom ellers. M a ad en at forklare Lyset efter Newtons Theorie fem* Navn af Emanations - Sy- stemet. i §. 251. Alle Legemer fom sees, ere enten lysende eller oplyste; hiine kaldes ve, som udvikle Lyset af sigsclv, og altsaa soraarsage Følelsen af Syner, som Solen, FixsUernerne, alle brændende Legemer 0. s« f- derimod kaldes de, som blive synlige ved Hielp afhine, og som uden det ei kunne sees. S 4 §♦ 252.