Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 285 derfor stedse Sted, naar det lysende Legeme har nogen betydelig Stsrrclse; Halvffyggen er msrkest nær ved Grcendscn af den virkelige Skygge, og bliver lysere og lysere, alt som den nærmer sig det fuldkomne Lys. §. 259. Da ethvert Object, som sees, maa have en mers eller mindre ftor Overflade, og altsaa ogsaa have en Mængde lysende eller oplyste Puncter, fra enhver as hvilke der maa ndgaae uendelig mange LySstraaler (§. 255) i alle muelige Direcrioner, som alle ere di- vergerende imellem hinanden, og krydsende hinanden paa Uendelig mange Steder; faa folger deraf, at naar Lysstraalerne, som komme fra forffielltge lysende Puncter af et Object, gaae igiennem en og den sam- me liden Aabning, at de da maa krydse og giennem- stiere hinanden der, og derfor afbilde de lysende Punc- ter af Objectet, og altsaa ogsaa Objectet selv, i en vmvendt Stilling. Bevises med dertil horende Instrument. Paa denne Maade er det, at Lysstraalerne, som komme fra forffiellige Puncter af de Objecter, som vi fee, maa giennemskicrre hinanden, i det de gaae igiennem den Aabning af <Øiet, som kaldes Pupillen, for