Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288 Syvende AfdeelLtig.
§. 262.
Under forskiellige Owstcrndigheder troe vi at
see Legemerne anderledes end de virkelig ere, og be-
nævne saadant med optiff Illusion, optiff Bedrage-
xie (faltacia optica),
Saaledes synes os i en vis Afstand en Deeel Tmer,
som siaae i en Rmrddeel, at siaae paa en lige Linie,
fordi de synes os at v<rre ligemeget oplyste, og derfor
ogsaa lige langt fra Siet.
Solen og Maanen forekomme os af samme Aarsag
fom runde Skiver eller Plader, da de dog ere kugle-
dannede.
Legemer, som virkelig bevæge sig, synes ikke des-
mindre ofte at staae stille, saaledes som Viserne af
Uhl'ffiverne paa hsie Taarne; thi vortSiekan ei be-
mærke den Bevægelse, som ikke overgaaer Længden af
en Vinkels Basis af 20 Secunder af en Grad, i
en Secunde af Liden.
Solen og Maanen synes os storre, riaar de staae
lavt paa Horizonten, end naar de siaae hoiere, hvor-
til Aarsagen tildeels er, at de synes os mindre op#
lyste, formedelst den længere Strækning af Dunst-
kredsett, som de fra Solen og Maanen udgaaende
Lyssiraaler have at giennemgaae, naar disse himmel
ffe Legemer ere Urt ved Horizonten, hvorfor de ogsaa
da forekomme os simre end i modsat Fald.
Ca top-