Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 297 §. 269. De convexe eller ophoiedeSpeile, som i Al- mindelighed ere sphæriffe, besidde den Egenskab, at adskille eller adsplitte Lysstraalernc, som reflekteres fra dem, og at bringe disse mere fra hinanden (§. 265). De forestille vel derfor Billedet i sin rigtige Stilling, bag ved Speilet, ligesaavel som de plane Spcile; men dette Billede er mindre end Øbjectct selv, og si)- nes tillige nærmere bag ved Speilet, end som det vir- kelig besinder sig foran fra Speilet. Billedet synes desmindre, jo længere Objectct er fra Speilet, eller og jo mindre Radius er af den Kugleoverflade, hvoraf Speilet udgier et Stykke. Da alle Puncter af et Object, fom har en vis Storrelse, og som derved cicr krumt, ikke kunne boere i samme Frastand fra det ophore- de Speil, faa sslgör af det ovenfor anførte, at Bille- det maa under disse Omstændigheder synes krumt i et convex Speil. Disse Sætninger folge og forklares af (§- 264) og (§. 265); thi da de ophoiedeSpeile besidde den Egenffab formedelst Reflettionen, at for- andre de divergerende Lysstraaler i mere divergerende (§. 265), faa folger deraf, at Spidserne af de di- vergerende Lyskegler, paa hvilke vi fee enhver Punct af Objectet (§. 256), maa, formedelst Reflections, ncerme sig Hiet, og Objectek derfor sees nærmere bag Overfladen af Speilet, end dets Afstand fra Speilet T § vitteltz