Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

320 Syvende AfdeelittA staaende Glas - Prisma, da brydes den ei allene ved sin Giennemgang igiennem Glasset, som det tettere Middel (§. 275), - fra d^>r-Vretning, den havde fer, men Straalerne bemærkes desuden, at stilles fra hin- anden, og derved ar afmale paa den vertical staaende Plan et langagtigt Farvebillede, fom er rnndagtigr paa de to Ender, famt indfluttet imellem parallele Li- nier. Billedet har netop den samme Brede, og om- trent fem Gange saa stor Lcengde, som det Billede, Hvilket den Hvide endnu nadffilte Solstraale gjorde paa Planen. Stcaalen bemcerkes nu, ligefra Pris- waet og indtil Planen, at bestaae af forDellig farvede Lag, hvorved Billedet altsaa ogsaa vjftr samme Far- ver i folgende Orden, nemlig nedenfra og opad, wdt, orange, gunst, gront, lyseblaat, morkeblaat/ Violet. Herved bemærkes, at den rode Straale falder nærmest, og den violette tcengst fra der Sted, hvor- hen Lysstraalen var falden paa Planen, dersom dm ei var bleven adffilt ved Prismaet. Antages Læng- den af det farvede Billede at være lig 1, da udgisr Hsiden afven rede Stribe z, af den oranges, af. af deu gnule TV, af den grønne K, af den lyseblaa Z, af den msrkeblaa K, og af den violette Z Deel af hele Lcrngdett. §. 289.