Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 33« §• 298- Af alle de anforte Exempler sees tydelig, at de farvede Legemer ingenlunde besidde en dem egen Fars ve, men ar saadanr allene maa tilregncs den Egen- skab , fom de besidde i Fslge deres forMellige Sam- mensætningsmaade og Overflades Natur, at adffille Lyset i sine Grundstraaler, deraf at reflectere een eller ficre, og derimod enten at indsuge og mdgaae For- bindelse med de evrige Gmndsiraaler, eller ogat lade dem gaae uforandrede igiennem. §. 299. Foruden den hidindtil. omtalte Brydning af Straalerne igiennem Legemer af sorffiellig Tcethed, bemKtkes desuden, at Lysstraalerne afvnge fra deres Retning eller Directien ved at bccere Kanterne af et opak eller uigiennemsigtigl Legeme, hvorved det ei allene frembringer en stsrre Skygge end ellers, men denne Skygge er endog omfattet afforffiellige Farver, som meget ligne dem, der fremkomme ved Lysets Bryd- ning igiennem Prismeret. Denne Lysets Afvigelse fra den lige Linie kaldes Lysets Diffraction eller Inflection- Saadant bevises enten ved at lade en Lysstraale gaae igiennem Spalten af et Stykke Trcee, i hvilket t9