Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

334 Syvende Afdeelm.g. røefi ved denne Ugiennemstgtige Hornhinde mcrrkes Aarehinden, som er en sej sortagrig Materie; Den danner det saa kaldte Straalebaand, som iwgisr err Ring om Crystatlindserr. Imellem Skraalebaandet og Hornpinden fremkommer Regnbuehinden, som ellers ogsaa kaldes Druehinden (iris, uvea), hvilken af nogle arrsees for en særffilt Hinde, af andre for en Fort- sættelse af Aarehinden; den har en Aabning, som kal- des Pupillen eller Mestrerne«, igiennem Hvilken alle Lysstraalerne gaae til det indre af Aiet, og derved enten sammentrække eller Udvide Regnbuehinden, i Folge Lysets storre eller mindre Styrke, saaledes at Pupillen bliver mindre ved det stærkere, og sterre ved det svagere Lys. Pupillen er rund Hos Menneffet, Rovdyr, Fugle, og Fiske, men hos de qrcesædende Dpr aflang, paa tværs imellem den indvendige og ud- vendigc Hiekrog, og hos nogle Dyr (fom Katten) paa tvcers fra oven til neden. Aienerven, som ganer ind i Aiet igiennem den bageske Eide as den ugiennemsrg- tige Hornhinde og af Aarehinden, udbreder sig paa denne indril CrystallindsenZ Indfatning, font en fim, i den forste Ungdom gicnnemsigtig, men siden mere Ugiennemsigtig Hir,de; denne kaldes Ncethinden, Re- tina, og er det i§ked, ^vorpaa billederne asmales, og igiennem Hvilken vi erholde Folelsen deraf. VlVd-