Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

zz6 Syvende Afdeelmg. §. 302. Ester denne, skisndt korte Beskrivelse af Hiet, vil man være i Stand til at forklare, paa hvad Maa- de vi erholde den Folelse, som vi kalde Synet. Man forestille sig, at fra enhver Punctafelhvert Object, det være enten lysende eller oplyst, udgaaer uendelig man- ge Lysstraaler i alle muelige Retninger eller Direc- rioner, hvoraf altsaa ogsaa en Deel stover imod den giennemjrgtige Hornhinde, og Pupillen af $iet, som vender imod Objectet, og derved danner en LySpyra- mide eller Conus, hvis Spidse er den lysende Punct, og hvis Basis er Pupillen. Da nu intet Object kan blive synligt for os, med mindre det kan afmales paa Nctthinden, saa maa de fra enhver Punct af Objec- tet udgaaende Lysstraaler gaae igiennern Pupillen, de vilde bedblive at være divergerende, og altsaa ei giere uden et svagt og udbredt Indtryk paa Næchinden, som vilde soraarsage et utydeligt Syn, dersom de ei samledes inden de naaede den. Dette skeer igien- nem de forfficllige Vcedffer (§. 301) (§. 2.77), hvor- ved den divergerende Lyspyramide, eller Slraalebund- tet, bliver saaledes convergerende, ar Spidsen deraf netop falder paa Retinen, og Puncten af Objectet, fra hvilken Lysstraalen er udgaaer, herved afmales der- paa. Da nn det samme finder Sted ved enhver særffilt Punct af Objectet, saa maa ogsaa enhver Punct