Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 343 Focus. Et lidet Object, stillet i dens Brorndpunet, og som sees derigiennem, sees derfor herved baade tydelig, og tillige ftorre end ellers; thi de LySstraaler, som komme fra Objected ville, naar dette blev holdt meget tæt ril Hiet, komme alt for divergerende i Aiet, og altsaa ikkuns give et Utydeligt Billede, i Stedet for at de nn, ved at gaae igiennem det convexe Glas, blive mindre divergerende, forinden de naae Hiet (§. 282), og altsaa kunne brydes ved deres Gmmemgang igiennem Hier, saaledes, at de netop naae Nethin- den. Objectet sees derved rinder en sterre Synsvin- kel, end ellers, siden det nu kan nærmes Hiet mere end fom fsr, og maa derfor ogfaa synes (levre (§.261). Forstorretsesgraden, med hvilken et Object sees igien- nem en Lind se, forholder sig ril dets virkelige Stor- relse saaledes som Frastanden fta Hiet, Under hvil- ken 06j octet sees igiennem Lind sen, forholder sig til Frastanden, under hvilken samme Object benmrkeS med det blotte Ae. Heraf indseeS, at jo mere convex og tillige jo mindre Lindserne ere, eller med andre Ord, jo kor- tere deres Brændvider (§♦ 281) ere, jo mere ere de egsaa i Stand ril at forstsrre de Objecrer, som sees derigiennem. Det beste enkelte Microscop er Wilsons etter Lie- berkuhns Microscop. P 4 §. 308.