Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om kyset. 345 §. Z09. Solar-Microscopet, som er angivet af Lie- berkühn, bestaaer af cn convex Lindse, bag hvilken et lidet giennemsigtigt Object scetteö saaledes, at det siaaer noget længere derfra end Lindsens Brændpunkt. Denne Lindse tilligemed Objectet befæstes ved et dertil tienligt Rer i et Vinducffud saaledes, at Objectet er nærmest ved Vinduet, samt oplyses ved en Solstraale, fom optages ved et bevægeligt Planspeil, Udenfor Vittdueffudet. Herved fremkommer et forstorret og omvendt Billede af Objectet paa den anden Side as Cenvexglaffet, hvilket Billede optages i et merkt Væ- velse, paa en hvid Vcrg eller anden hvid Plan. Solar- Microscopcts Virkning bliver endnu bedre, dersom, foruden nysnævnte Lindse, endnu tilfoics et andet convex Glas as en storre Foco, saaledes at Gienstan- den befinder sig imellem begge Glassene. §> 310. Trold - Lygten (Laterna magica), som er opfundet af Kircker, er af samme Indretning som Solar-Microscopet, og kan oplyses enten ved Sol- siraaler, eller ved ct Lys eller en Lampe, fom sctttes i Brændpuncten af et Huulspeil. Almindeligst brugeö Trold-Lygten knn til at vise forstorrede Billederas forskiellige Objecrer, malede med giennemsigkige Far- ver patt Glas. §. 3^1*