Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Lyset. 347 :øict, Oeularglaffet. Deres Frastand fra hinanden er saaledes, at den indbildte Brandpunet af det huule Glas netop indtræffer i den virkelige BrKNdpnnct af det convexe Glas. Gienstanden sees herved i sin rette Stilling og forstsrret, og det saa ofte somHuulglas- scts Brcendviide indeholdes i convex Glassets Brcend- viide. Med denne Galilceiffe Kikkert oversees ikknns et meget lidet Rum, eller, som man kalder det, Kik- kerten haren liden Synsmark (camr>u8), fordi Straa- lerne, som komme fra det concave Glas, eretzivergerende; desuden haver samme den Meqvemmelighed, atriet maa holdes meget toet til Ocularet; af den Aarsag bruges de nu omstunder ei uden til Lomme-Kikkerten §. 313- Dersom ovennRvnte Indretning forandres der« hen, at Ocularet, i Stedet for at være concav, er et convex Glas af en liden Brcendviide, da haves den astronomiffe Kikkert/ som er opfunden af Kepler. Frastanden imellem Ocularet og Objectivet maae væ- re !iig begge Lindftrnes Brcendviide, og altsaa haves Længden af den astronomiffe Kikkert,' ved at sam- menlægge begge LindserneS Brcmdvide. Herved sees egentlig ei Objectet selv, men dets Billede, som viser sig forsterret og i en omvendt Stilling i Roret foran Ocularet. Graden af Forsterrelsen, med hvilken Ob- jectet