Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Anden Afdeeling. <8 Let dog vanffeligere at afgiore, om i de allerfine- sie Mellemrum ogsaa indeholdes noget Materielt/ eller om der gives et adspredt tomt Rum. Forskellige Naturkyndige, især Descartes, have gandffe nægtet det ledige Rum, og Lvertimod antaget et absolut op- fyldt Rum, hvilket var Hovedgrundsattningen af hans System. ImidlerLLid synes det dog rimeligst at an- tage et adspredt tomt Rum, hvilket Newton især ypperligt har afhandlet ved Lceren om Middel-Mate- riens Modstand. §. 27. Af denne alle Legemer tilkommende almindelige Egenskab indsees, at ethvert Legemes Srsrrelse fan bestemmes paa tvende forffietlige Maader. Den eene indbefatter den Mængde nf Materie, som et Legeme indeholder uden Hensyn paa det-Rum, sorn samme der- ved indtager; og fa at)mit kaldes Legemets Masse. Den anden indbefatter Mcengden af Materien, som et Legeme ind'holder rillige med de imellem samme vrerende Pori; og da angives Legemets Omfang eller Volumen. Heraf indsees, at Massen maa væ- re (terre ved et Legeme af meere Tcethed, end ved et af mindre Tæthed eller et losere Legeme, naat* de begge have samme Volumen, og at det mindst tætte maa astsaa, naar det har samme Masse, fom et andet tæl- lere, ogsaa indtage et storre Rum end decke, eller ar det maa have u stsrre §• 28.