Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44 Anden Afdeeling.
Blækkets Tillavning og det paa samme Maade beredte
sympathetisk'e Blæk; (Søtotræet(arbor Dianæ); Blye-
træet (arbor Saturni); £tntræeC (arbor Jovis); Jer-
nets tilsyneladende Forvandling til Kobber; Kobbe-
retstilGolb; Iernets til Guld; det mineralffe Pur-
pur (Cassii Guldkalk)/ og det paa samme Maade
Leredte fympathetiske Blæk, saavelsom Berlinerblaaets
Tillavning; ere alle Phænomener, fom grunde sig paa
tvende Legemers Adskillelse ved et tredies Tilbringning.
Bestyknings-Tabellerne, eller de Tabeller,
som angive forskiellige Legemers BesicegtningSgrad til
hinanden, ere forst forfattede ved Geoffroy, Aar
1718z forbedrede ved Rouelle og Gellert/ men
<s«r af Bergman, hvorved endnu maae agtes paa
Wieglebs, Kirvans og Wenzels Bemærkninger.
Bevægelighed.
§. 55-
Under Bevægelighed forstaaeö den Egenskab,
fem alle Legemerne besidde, at forandredet Rum, som
de indtage, eller med andre Ord den Eqenffab,de have
tit bevcegeS; da vi nu ei kunne forestille os noget Le-
geme som var ubevægeligt, eller som ei kunde bevæges,
naar den dertil nedvendige Krast blev anvendt: saa
felger heraf, at Bevægelighed maa vcrre en af de
almindelige Egenskaber, som tilkomme alle Legemer.
§. 56.