Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1799

Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 356

UDK: 530

DOI: 10.48563/dtu-0000225

Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
50 Anden Afdeeling. des, at det kevcrgende Legeme efter Meddelelsen afBe- Voegelsen vedbliver ar virke paa det bevcegede, eller og- saa saaledeS, at der ophorer at virke verpaa. Der fsrste Tilfalde kaldes Trykning, det sidste derimod StSd. Meddeelelscn af Bevægelse ffeer ei t udeelbare Äieblikke, men meget meere lidt ester lidt, og altsaa i en bestemt Tiid. Sandet bevæger sig paa en Tallerken imod Stsdet. En Penge eller et ZEg, som lægges paa et Kort etter en Troee-Drikke, der erlagt paa et Glas/ folgeret med Brikken eller Kortet, naar dette bortflaaes. Et Glas kastes ei om/ naar en dertil sat Pibestilk rask imsiaaes. Tvende tynde Viinglas ssnderbrydes ei ved et stmke Slag paa en Pibestilk, lagt paa dem. Haar rives ei itu ved samme Forssg. En tyk Stok eller et Kosts-Skaft, ligges paa tvende Pibestilke vg ssndersiaaes, uton at Pibestilkene gaae itu. En Dcegtstaal bringes ei ud af sin Hvile eller sin Ligevagt ved en V«gt, (saasom en Steen eller et Stykke Metal), hvilken, i det den falder fra Skaalen, ssndemver en tynd Traad, ved hvilken det var fasstet til Vlrgtffaalm. Et Ssm driver sig selv ind i blsdt Tme, naar man flam swrkt paa Trsset o. f. ft §. 68.