Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50 Anden Afdeeling.
des, at det kevcrgende Legeme efter Meddelelsen afBe-
Voegelsen vedbliver ar virke paa det bevcegede, eller og-
saa saaledeS, at der ophorer at virke verpaa.
Der fsrste Tilfalde kaldes Trykning, det sidste
derimod StSd. Meddeelelscn af Bevægelse ffeer ei
t udeelbare Äieblikke, men meget meere lidt ester lidt,
og altsaa i en bestemt Tiid.
Sandet bevæger sig paa en Tallerken imod Stsdet.
En Penge eller et ZEg, som lægges paa et Kort etter en
Troee-Drikke, der erlagt paa et Glas/ folgeret med
Brikken eller Kortet, naar dette bortflaaes.
Et Glas kastes ei om/ naar en dertil sat Pibestilk
rask imsiaaes.
Tvende tynde Viinglas ssnderbrydes ei ved et stmke
Slag paa en Pibestilk, lagt paa dem.
Haar rives ei itu ved samme Forssg.
En tyk Stok eller et Kosts-Skaft, ligges paa
tvende Pibestilke vg ssndersiaaes, uton at Pibestilkene
gaae itu.
En Dcegtstaal bringes ei ud af sin Hvile eller sin
Ligevagt ved en V«gt, (saasom en Steen eller et
Stykke Metal), hvilken, i det den falder fra Skaalen,
ssndemver en tynd Traad, ved hvilken det var
fasstet til Vlrgtffaalm.
Et Ssm driver sig selv ind i blsdt Tme, naar man
flam swrkt paa Trsset o. f. ft
§. 68.