Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Om Legemernes almindelige Egenskaber. 5 5 des (inertia), og maa ei ansees som en Ma- terien eller Legemerne egen Kraft, da Kraft frembrin- ger Bevægelse eller Forandring af Tilstand (§♦ 57*) og Legemerne derimod, i Fslge den dem egne Inertis, ved- blive uforandret i den Tilstand, i hvilken de eengang ere. Anden Bevagelses-Lov. Enhver Hastigheds- ogDirections- eller Ret- nings-Forandring ved Bevægelsen, maa vare i Forhold til den bevcrgende Kraft, og ffee ester Retningen af denne Kraft. Denne Lov grunder stg, ligesom den foregaaevde, paa Sætningen om den tilstrækkelige Grund. Naac derfor Bevægelsen af et Legeme enten tiltager eller af- tager, da maa Aarsagen dertil vcrre udenfor den Krast, som ferst satte Legemet i Bevcegelse; ligele- des kan et Legeme, fom eengang er sat i Bevcegelse, ei bevæge sig uden efter den eengang erholdre Retning, med mindre at saadan Forandring i den eengang er- holdte Direction frembringes ved en nye Aarsag. Naar derfor er Legeme bevorger sig i en krum Linie, eller, med andre Ord, erholder hvert Hieblik en for- andret Retning, da maa Aarsagen til en saadan krum« limet Bevcegelse i det mindste vceve to forskiellige og paa eengang paa Legemet virkende Kræfter. Em hver krumliniet Bevægelse maa dersve -njeeö som en sammensar Bevcegelse (§♦ 6i). D 4 Tre-